Parodontose (parodontal sygdom) Hvad er det?
Læsetid: 4 min Parodontose er en tandsygdom, som skyldes at bakterier på tænderne laver betændelse i tandkødet, på en måde som får knoglen til at forsvinde omkring tandroden. Med tiden bliver tandrødderne synlige i munden, betændelsen forværres og tænder kan blive løse.
Det er vigtigt at forstå hvordan sygdommen fungerer. Så forstår du bedre hvordan behandlingen fungerer, og hvorfor den daglige indsats med at fjerne bakteriebelægningerne effektivt er helt nødvendig, hvis sygdommen skal kontrolleres. I artiklen giver vi svar på de spørgsmål mange stiller. Fx. hvorfor man ikke ikke kan løse problemet med antibiotika?
Parodontose (parodontal sygdom) Hvad er det?
Hvordan opstår parodontose?
Den helt grundlæggende årsag til at der eksisterer en ting som parodontose er at tænderne og særligt overgangen mellem tanden og tandkødet omkring tanden udgør et svagt punkt i kroppens forsvar mod mikroorganismer og bakterier i verden omkring os.
Bakterier vil gerne ind vores krop, fordi der er næring og mad til dem. De fleste mikroorganismer afvises af den barriere som hudens og slimhinders yderste lag udgør:
Tændernes overflade falder ikke af hele tiden, og det betyder at bakterier, som sætter sig på en tand kan regne med at blive siddende til de eventuelt bliver børstet væk. Her bygger de sig op i belægninger med milliarder af bakterier.
Bakterierne forsøger at kile sig ind mellem tanden og tandkødet og selvom kroppen forsøger at slå dem ihjel med immunforsvaret, så kan den ofte ikke overkomme de mange bakterier, som også teknisk set sidder uden på kroppens overflade, og immunforsvaret virker bedst inde i selv kroppen.
Hvor bakterierne vinder, da bliver tandkødslommen dybere fordi dækcellerne i bunden af tandkødslommen bevæger sig nedad for at indkapsle de mange bakterier. Samtidigt forsvinder der noget knogle. Sådan udvikler parodontose sig
Så parodontal sygdom opstår, fordi bakterier, som altid vil vokse på kroppen, kan bygge sig op i tykke lag på et sted, hvor der samtidig er et svagt sted i kroppens ydre barriere, som normalt skal beskytte mod indtrængende bakterier.
Bakterierne danner et komplekst samfund og tilpasser sig de livsbetingelser, der er, hvor de vokser. Den ene bakteries affaldsstoffer er den anden bakteries næringsstoffer.
Det fungerer på samme måde hos mennesker. I en stor by er der plads til, at nogle mennesker kan leve uden at dyrke noget selv, fordi de lever af det, andre producerer. På landet, langt fra butikker, er man nødt til at kunne producere mad selv.
Billederne viser de bakteriebelægninger, som findes i tandkødslommerne hos en patient med parodontal sygdom. Der er ofte mere end 300 forskellige arter i belægningerne. Nogle er runde (kokker), andre er stavformede (baciller), og nogle er tråd- og proptrækkerformede (spirochaeter).
På en ren tandoverflade er det mest simple bakterier, som lever af at spise sukker, der kan vokse. De bakterier, som er gode til at lave parodontal sygdom, kan først vokse, når vækstbetingelserne er rigtige for dem. De kræver:
- Fuldstændigt fravær af ilt, hvor de vokser. Andre bakterier skal have brugt ilten op først. De sygdomsfremkaldende bakterier kan altså kun vokse under en tyk bakteriebelægning.
- Adgang til hormoner og andre molekyler, som virker som gødning for deres vækst. Den gødning kommer fra tandkødet. Når tandkødet bliver betændt, siver der gødning ud, som fremmer væksten af de bakterier, som skaber betændelsen. Der er skabt en ond cirkel. Balancen mellem kroppen og bakterierne er ødelagt, og kroppen bliver nu ødelagt af bakterier, som er ondsindede og sygdomsfremkaldende.
Så parodontal sygdom er et resultat af en ond cirkel, hvor balancen mellem krop og bakterier er blevet forstyrret, fordi sygdomsfremkaldende farlige bakterier har fået gode vækstbetingelser, ved at tykke bakteriebelægninger længe har siddet i kontakt med tandkødet. Når bakterierne fjernes, forsvinder betændelsen i tandkødet, og nu kommer der ikke længere gødning ud til, at de farlige bakterier kan vokse.
