Tandlægeskræk
Vi forstår, at det kan være svært
Tandlægeskræk er ikke noget, du skal være undskylde. Tandlægeskræk opstår fordi der ikke er blevet taget de nødvendige hensyn – i barndommen hos skoletandlægen, fra en behandling, der gjorde for ondt, eller fra en tandlæge, der havde travlt og ikke lyttede.
For nogle er det så slemt, at de har undgået tandlægen i årevis. Det forstår vi godt. Og det er aldrig for sent at komme tilbage.
Vi er en klinik, hvor det er i orden at være bange. Det er i orden at sige stop. Det er i orden at have brug for en pause, et glas vand, eller bare et minut til at trække vejret. Du bestemmer tempoet – vi tilpasser os.
Typiske mønstre i tandlægeskræk
Meget udbredt oplevelse. Det er en ret naturlig konsekvens af at nogen har overskredet ens grænser. Det er også naturligt at man ønsker at bevare kontrollen over ting man er bange for.
Undertiden føler føler folk decideret afmagt. De har følelse af slet ikke at kunne “gøre noget” i situationen. Det hænger ofte sammen med at angsten skyldes oplevelser i barndommen, hvor man reelt ikke kunne sige fra, fordi ingen lyttede og bare behandlede en imod ens vilje (som med den 6-årige pige der blev holdt i stolen). Den erindring reaktiveres af hvert nyt tandlægebesøg, og man bliver nærmest, som man var som barn. Det er fordi tandlægeangsten nu styrer hele psyken i stedet for ens normale “jeg”.
Det er ofte en hjælp at tandlægen medinddrager patienten mest muligt og forklarer hvad der skal ske. Man kan aftale et signal så behandleingen stopper hvis patienten giver signalet. Det kan være en hjælp at sidde op, så stolen ikke bliver lagt ned – i hvert fald ind til der er skabt tillid.
Nogle oplever en angst for at skulle vise tænder som er blevet syge eller er knækket til tandlægen. De skammer sig over at være blevet ramt af sygdom. De føler de burde have gjort mere og at det er pinligt eller skamfuldt at have en eller flere tænder som nu ikke ser pæn ud.
Jeg kan med overbevisning sige at tandlæger og tandplejepersonale har set alt hvad man kan se, og derfor er svære at imponere. Samtidigt arbejde vi med disse ting hver eneste dag, og vi er helt vant til den slags problemer. Jeg har aldrig hørt en tandlæge sige til anden tandlæge: “I sidste uge var der en patient med en tand med et stort hul i”. “Ok”, ville den anden tandlæge sige, “og hvad skete der så?” Selve hullet er vores helt almindelige hverdag.
Selv hvis det ikke var sådan, så man man sige at vi lever af at reparere tænder, og selvom vi bestemt ikke ønsker noget dårligt for nogen, så er vi heller aldrig utilfredse med at nogen bærer et stykke arbejde hen til os 🙂
Vi er meget professionelle og alle kan trygt komme til os med deres problemer – uanset hvad de er.
Naturlig følelse at have fordi tænderne er vigtige for os, og fordi man ikke kan overskue at skulle have en masse af det man er særligt bange for – nemlig tandbehandling.
Har man det sådan, så er det særligt vigtigt at der bliver lavet en undersøgelse ved det første besøg og en plan for behandlingen.
Nogle har en særlig angst for en konkret del af behandlingen. Det kunne være lyden af boremaskinen, angst for at det pludseligt skal gøre ondt eller angst for nåle fx.
Fordi angsten er knyttet til noget konkret er det tit muligt at håndtere den på en god måde. Man kan give en god bedøvelse til de som er angste for smerter. Man kan give lattergas imens man lægger bedøvelsen til de som er angst for nåle.