Tandlægeskræk

Vi forstår, at det kan være svært

Tandlægeskræk er ikke noget, du skal være undskylde. Tandlægeskræk opstår fordi der ikke er blevet taget de nødvendige hensyn – i barndommen hos skoletandlægen, fra en behandling, der gjorde for ondt, eller fra en tandlæge, der havde travlt og ikke lyttede.

For nogle er det så slemt, at de har undgået tandlægen i årevis. Det forstår vi godt. Og det er aldrig for sent at komme tilbage.

Vi er en klinik, hvor det er i orden at være bange. Det er i orden at sige stop. Det er i orden at have brug for en pause, et glas vand, eller bare et minut til at trække vejret. Du bestemmer tempoet – vi tilpasser os.

Sådan arbejder vi med dig

Vi tager os tid til den første samtale. Du behøver ikke at lægge dig i stolen eller åbne munden, før du er klar. Vi sætter os ned, taler om hvad du har været igennem, hvad du frygter, og hvad der vil hjælpe dig med at føle dig tryg. Først når du er klar, kigger vi på dine tænder.

Vi forklarer alt, før vi gør det. Du får at vide, hvad du vil mærke, hvad du vil høre, og hvor lang tid det vil tage. Ingen overraskelser. Hvis noget ikke føles rigtigt undervejs, løfter du hånden – så stopper vi.

Årsagerne til tandlægeskræk

Rigtigt meget tandlægeskræk er opstået, fordi der netop ikke er blevet taget hensyn på et tidspunkt i den behandling, der er givet. Det er meget ofte sket i barndommen. Det kan være egentligt hårdhændet og hensynsløs behandling. Ældre patienter der er blevet slået som børn, når de sagde det gjorde ondt. Det kan også være unge mennesker, som har oplevet lange tandretningsforløb, hvor beslutninger er taget hen over hovedet på dem. Hvor de er blevet presset til at gå med metalbøjler på tænder, som har gjort dem ekstra usikre på dem selv på et sårbart tidspunkt i puberteten. Måske har de fået skæld ud, fordi tænderne ikke har været børstet godt nok – eventuelt mens klassekammerater sad i en tandlægestol ved siden af og kunne høre det hele.

Mennesker og tænder

Problemet opstår, fordi der er en manglende forståelse for at behandling handler om mere end den procedure, der skal udføres på fx en tand. Der er et menneske der har den tand. Behandlingen er ikke til for tandens skyld, men for mennesket der har tanden.

Man bliver ikke glad af at få behandlet en tand. Hvis det gør virkeligt ondt eller er superubehageligt, så er man ikke meget tilfreds og helt glad bagefter.

Man bliver glad af få sine behov dækket og sine ønsker opfyldt. Det kan godt omfatte at tanden skal laves, men måske er der mere i det end bare det. Hvis det var virkeligt ubehageligt at få behandlingen, så er der efterladt et meget dårligt minde. 

Mennesker har både følelser og en krop. Man kan ikke behandle kroppen med succes uden at tage hensyn til patientens følelser. Ikke desto mindre bliver det forsøgt igen og igen.

Jo mere behandlingen minder om et hjulskift på en bil, jo mindre hensyn til følelser bliver der ofte taget af behandlerne. Det gælder desværre ofte for tandlæger. De ser tit sig selv som håndværkere, men mennesker er bare ikke et hus eller et badeværelse.

Hvad det vil sige at “tage hensyn”.

Hensyn til følelser i behandlingen er det vi kalder empati. Det handler om at leve sig ind i patientens situation, og eventuelt have medfølelse med patienten, når det er svært.

Det sker desværre stadig at børn bliver holdt i stolen i 2026. En 6-årig pige var behandlet på en privat klinik, hvor hendes forældre havde fået til opgave at holde hende i stolen, så tandlægen kunne behandle imens pigen græd og skreg under behandlingen. Det er ikke bare ulovligt (for det er det også!), det er behandling helt uden empati. Hvor var forståelsen for at den pige var angst i situationen, og at behandlingen langt overgik hvad hun havde ressourcer til at klare sig igennem? Hvor var medfølelsen med et lille barn, som har det så svært i situationen. Lever man sig ind i pigens situation, så står hun der helt alene, bare 6 år gammel med tre voksne, som har overtalt hendes forældre til at gøre noget mod hende som hun ikke vil, og nu bliver endnu mere angst for. Hun får ikke engang hjælp af sin mor. Det er virkeligt skræmmende og ubehageligt. Nu bliver det helt tydeligt, hvor forkert behandlingen er, fordi vi lever os ind i pigens situation. Forældrene var meget kede af det også bagefter, og efter to besøg på den måde flyttede de pigen til vores klinik. Det var virkeligt ubehageligt for dem også. De havde stolet på tandlægen, og tvunget sig selv til at gøre noget der stred imod deres egne følelser.

Følelserne er noget som fortæller os mennesker om noget er rigtigt eller forkert for os. Vi skal altid lytte til dem (også selvom vi måske ikke altid skal handle på dem – men det er en anden historie).

Empatien holder styr på at der bliver taget hensyn til og eventuelt hånd om den følelsesmæssige side af det at være syg og skulle have en behandling. Man forestiller sig på en måde, at man er i patientens sted og oplever situationen som patienten gør med deres forudsætninger og følelser – ikke behandlerens egne.

Ægte indlevelse i patientens situation og medfølelse er patientens sikkerhed for at der ikke bliver begået overgreb, og det at give empati i behandlingen er forskellen på at sige at man vil tage hensyn og rent faktisk tage hensyn.

Tandlægeskræk er ar på sjælen

Det er klart at pigen ikke bare er glad og og opfører sig, som om hun aldrig var blevet holdt fast og behandlet imod sin vilje mens hun græd. Det er en oplevelse der gør noget ved en. Det er faktisk et overgreb at behandle patienter imod deres vilje, uanset om man holder dem i stolen mens de græder, eller man mere trykker dem tilbage i stolen og fortsætter imens man siger “vi er lige straks færdige”, hvis de siger at det gør ondt under behandlingen.

Der også andre former for overgreb. Det er et overgreb at forsøge at presse patienter til behandlinger de ikke ønsker. Retten til at bestemme selv og respekten for ens uafhængighed er et generelt menneskeligt behov som både børn og voksne har. Nedgørende kommentarer eller voksenskældud, særligt imens man er i en sårbar situation som patient er former for overgreb.

Man glemmer ikke bare lige den slags oplevelser. Omvendt kan man heller ikke holde ud at holde dem i erindringen hele tiden, fordi de påvirker en meget. Når man tænker på dem, så genoplever man de samme følelser man havde i situationen. Vi har derfor fået mulighed for at fortrænge de dårlige oplevelser – aktivt skære forbindelsen over til erindringen. De er ikke væk, oplevelserne, men de ligger inaktive på bunden af psyken. De er ikke længere en del af vores “jeg”.

Prisen er er vi ikke længere har kontrol over hvad de gør ved os, når minderne reaktiveres, og det gør de hver gang tandbehandling bliver aktuelt. Oplevelserne er blevet til et tandlægeangstkompleks – eller et ar på sjælen om man vil.

Komplekser er fraspaltede dele af vores psyke. De er udløst af traumatiske oplevelser. De uden for viljens kontrol, og de har ofte deres egen minipersonlighed. Folk med tandlægeangst opfører sig helt anderledes når de er til tandlæge, end når de er på arbejde, og det er ikke fordi de selv vil at det skal være sådan – tværtimod. Nogle gange får folk helt ufrivilligt tårer i øjenene ved det første besøg når de sætter sig i tandlægestolen. Det er helt ok. Det er de gamle oplevelser der har taget fat i en. Som regel bliver det hurtigt bedre når vi taler sammen. Det er den bedste måde at starte på – med en samtale og eventuelt også gerne en undersøgelse. Mange gange er folk også bange for hvad der kan være galt, og vil gerne have overblik.

Komplekset siger nogle gange nej til ting som man selv gerne vil, og hvis man ikke overvinder det med en kraftanstrengelse og viljestyrke, så forbliver det et nej. Så er det at man ikke kommer afsted til tandlæge.

Kan tandlægeskræk gå over?

Tandlægeskræk er som et sår. Det kan være dybt og blødende, eller mere overfladisk. Kommer man hos en behandler der er hensynsfuld under behandlingen og ser en som det menneske man er, så lukker såret måske helt eller delvist.

Ofte vil det efterlade et ar på sjælen. Et dybt sår vil altid gøre det.

Så længe behandlingen er egentligt hensynsfuld så bliver såret ikke revet op igen og igen. Nu kan behandlingen foregå med mindre angst og ubehag. Det er en virkeligt god ting, og ofte nok for den enkelte, fordi tandlægeangst jo heldigvis ikke er aktuel hvert eneste øjeblik i livet, men mest kun hvert halve år, måske. Med de rigtige forebyggende tiltag så kan sygdomsmængden nedsættes, forhåbentligt til tæt på ingenting, og så er problemet minimeret.

Jeg tror ikke som sådan at angsten kan uddrives af sjælen, fordi de begivenheder der førte til den faktisk er sket og de har selvfølgelig en virkning. Det er som en kniv der har lavet et sår. Det kan hele, hvis ikke skaden sker igen og igen, men det efterlader formentligt et ar, som vi dog kan leve med. 

Medicin mod tandlægeangst

Vi har mulighed for at give angstdæmpende medicin som hjælper mange igennem behandling som de ellers ikke turde få. 

Vi har

Sovemedicin som virker angstdæmpende (triazolam, midazolam)

Disse piller er i familie med de piller man giver mod angst, og de virker rigtigt godt. Man bliver døsig, rolig og musklerne afslappes så man ikke spænder under behandlingen. Man føler ikke noget særligt. 

Pillerne vi bruger varer kortere tid end de egentlige angstdæmpendende piller. Det er kun en fordel. Medicinen er ude af kroppen efter ca 16 timer. Du kan ikke køre bil, og skal hentes af en ledsager. 

Piller mod eksamensangst (propranolol)

Disse piller er gode til dem som har brug for at bevare kontrol. For dem virker sovemedicinen ikke som et godt valg, fordi de netop taber kontrol. Man giver nogle gange propranolol mod eksamensangst. De tager spidsen af angsten. Du kan køre bil og tage på arbejde. De er en god hjælp for mange.

Lattergas

Lattergas er populært blandt de som følte god gavn af det som børn i skoletandplejen, hvor de ellers var meget angste. Lattergas virker både lidt smertelindrende og beroligende.

Til voksne patienter der skal have behandling mod tandlægeskræk for første gang anbefaler vi normalt pillerne. De har en bedre virkning, og det er billigere. (Lattergas er blevet dyrt fordi næsten ingen har det mere. Vi skal nok blive ved med at have det! Det er et løfte!) Lattergas kan desuden give hallucinationer, som kan være ubehagelige.