Close-up of a woman with short gray hair resting with eyes closed in soft light, conveying calm.
Close-up of a person touching their lower cheek or jaw with fingers, suggesting discomfort or contemplation.

Velkommen

Tandpleje
med mennesket i fokus

7

Behandlere i klinikken

+25 år

Erfaring indenfor tandbehandlinger

Hos os handler tandpleje ikke om hurtige standardløsninger, men om dig. Vi ser dine tænder som en vigtig del af din sundhed og velvære.

Det er altid en personlig ting. Vi lytter til dine ønsker, så du kan få den behandling, der er rigtig for dig.

Samtale om tandlægeskræk

Tid til et tandeftersyn?

Book en tid her

Hos os får du altid:

  • God tid og tryghed til dig
  • Høj faglighed og moderne teknik
  • Respekt for det naturlige
  • Helhedssyn og forebyggelse

Vi tager os tid, lytter til dine behov og ved, at tandlægeskræk er virkeligt og skal tages alvorligt. Med avanceret udstyr og høj teknisk faglighed arbejder vi skånsomt og præcist for at bevare det naturlige – altid med fokus på kvalitet, tryghed og et resultat, der holder hele livet.

Behandlinger

Mere end bare en klinik

Hos os ser vi ikke tænderne isoleret, men som en vigtig del af hele din sundhed og trivsel. Vores arbejde handler om mere end at fjerne sygdom, det handler om livskvalitet.

Derfor tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker og behov og arbejder for at opfylde dem med vores faglige indsigt.

Se alle medarbejdere

Vores misson

Vores mission er at skabe tryg, skånsom og fagligt stærk tandpleje
med udgangspunkt i det enkelte menneske. Vi vil bevare det naturlige og
forebygge frem for at reparere eller erstatte, fordi det giver sundhed og livskvalitet.

Morten Skov Hansen
Tandlæge / ejer

Morten er uddannet tandlæge fra 2001 og har drevet klinikken siden 2004. Med mere end 20 års erfaring er han særligt anerkendt for sin evne til at hjælpe patienter med tandlægeskræk og skabe en tryg atmosfære gennem en imødekommende tilgang, hvor der er tid til at forklare og tage tingene i patientens tempo.

Mortens faglige omdrejningspunkt er at bevare tænderne – og genopbygge dem så skånsomt, som moderne tandpleje gør muligt.

Derfor har han i mere end 15 år haft et særligt fokus på rodbehandlinger, fordi betændelse og infektion ofte er den vigtigste årsag til, at tænder må fjernes. Han indså tidligt, at mikroskopet er et afgørende redskab for præcision og kvalitet, og han investerede som den første og foreløbigt eneste i Silkeborg i to dentalmikroskoper. Morten videreuddanner sig løbende i både Danmark og udlandet og modtager henvisninger fra andre tandlæger til rodbehandlinger.

Et andet centralt område for Morten er skånsom restaurering af tænder, hvor kroppens naturlige væv respekteres og naturens design efterlignes i både opbygning, funktion og udseende. Han arbejder ud fra principperne om Minimally Invasive Dentistry og Biomimetic Dentistry og holder sig opdateret gennem kurser og litteratur, særligt fra forskningsmiljøet ved Universitetet i Genève.

I de senere år har Morten engageret sig i arbejdet med patientrettigheder og med at sikre korrekt behandling for grupper af patienter, som har behov for en stemme i systemet. Det gælder både behandlingen af børn, patienter som er blevet fejlbehandlet, pensionister og mennesker der er i en socialt udsat situation. Morten har både medvirket på TV og i den offentlige debat, og fører et stort antal sager for berørte patienter.

Nanna
Tandplejer

Nanna er uddannet tandplejer fra 2025 og har arbejdet på klinikken siden hun blev færdig. Nanna afsluttede sin uddannelse med en opgave om tandlægeskræk og fik topkarakter.

Hun møder patienterne med stort engagement og høj faglighed – kombineret med en varm og imødekommende tilgang, der gør behandlingen tryg.

Nanna arbejder med undersøgelser, tandkødssygdomme og forebyggende behandling. Hun brænder især for at give “hjælp til selvhjælp” gennem tydelig vejledning og konkrete redskaber, så du som patient kan forebygge problemer og bevare dine tænder sunde længst muligt.

Lone Jensen
Sekretær/administration

Lone er uddannet klinikassistent, men har i de senere år mest arbejdet i receptionen og med administration sammen med Inge Busck.

Lone brænder for den administrative del af arbejdet på klinikken, og derfor møder hun ikke så mange kunder, men hjælper med det mylder af administrative opgaver der skal løses.

Undgå skader

Forebyggelse er nøglen til et sundt tandsæt

Effektiv tandpleje begynder hjemme hos dig selv. I vores afsnit om forebyggelse finder du viden, vejledning og video guides, der hjælper dig med at forebygge problemerne, før de opstår – helt gratis.

Læs guides til forebyggelse

Tid til et tandeftersyn?

Book en tid her

Ofte stillede spørgsmål

Vores udgangspunkt er en gang årligt, hvis du ikke har nogen særlige behov, og ikke danner meget tandsten. Nogle danner hurtigt tandsten og så kan det være rart at få det fjernet oftere.

Særlige behov kan være øget eller høj risiko for at få huller i tænderne, parodontose, men også patienter med tandlægeskræk kan have glæde af at komme ofte, fx hvert halve år. Det giver tryghed at vide at der er styr på tænderne.

Tandplejere undersøger dine tænder, og kommer med vejledning og forebyggende behandlinger, som støtter op om at holde dine tænder sunde. Tandplejere arbejder på at forebygge sygdom. Det er en vigtig brik i din samlede behandling.

Vores tandplejere arbejder efter de samme fælles standarder for sygdom og behandling, som tandlægerne gør. Vi arbejder alle med de samme standarder, som er dokumenteret til at være de bedste og rigtigste måder at undersøge eller behandle tandsygdomme. Vores arbejde hviler på aktuel, dokumenteret viden uanset hvem der ser på dine tænder.

Tandplejere spiller en særlig stor rolle i behandlingen af parodontose. Her undersøger de tandkødet, hjælper med instruktion og fjerne den tandsten og de bakterier som ellers ødelægger tandkødet og knoglen omkring tænderne.  

Tandlægeskræk handler nærmest altid om at nogen ikke har respekteret et menneskes grænser eller lyttet til hvad det menneskes behov egentligt var. Ofte stammer det fra barndommen, men også voksne kan udvikle tandlægeskræk. 

Inden vi går i gang med at undersøge eller behandle dig så starter vi med en samtale, hvor vi kan lære hinanden lidt at kende. Her kan du sige, hvordan du har det. Vi kan så vise med vores handlinger at vi netop tilpasser os til dine ønsker og behov. Det, at vi starter med en samtale, og først går videre når du er klar til det, er i sig selv sådan en handling, som viser respekt og forståelse. Vi kan tale om tidligere dårlige oplevelser, og hvad vi skal undgå.

Når behandleren viser virkelig forståelse for patientens situation, og viser en ægte følt vilje til at tage de hensyn patienten har brug for, så plejer det at virke beroligende. Behandling er ikke kun en udførelsen af et stykke konkret arbejde. Det er altid samtidigt et gensidigt møde med et andet menneske. Når begge oplever det sådan, og vi arbejder ud fra en tanke om at du faktisk er som en gæst i vores eget hjem, så går det som regel meget nemmere.

Vi finder så sammen ud af, hvad der skal laves og det tempo som behandlingen skal foregå i. Vi har også forskellige muligheder for at hjælpe med beroligende medicin. 

Vi har lavet en længere artikel om tandlægeskræk her

Minimal invasiv tandpleje er en tilgang til tandpleje, hvor vi altid arbejder på at skade så lidt som muligt når vi behandler, og vi altid sikrer os at den forebyggende indsats er den mest effektive og tilpasset dine behov.

Meningen er at du skal bevare dine egne tænder hele livet. Jo mere der bliver boret i dem, jo dårligere bliver de. Derfor skal vi helst undgå at bore. Når vi behandler, så anvender vi den nyeste viden og nye teknikker og materialer, som gør behandlingen meget mere skånsom for dig.

Det betyder at vi tit kan undgå rodbehandlinger, og at vi i stedet for at slibe tænderne helt ned til kroner, styrker tænderne med keramiske belægninger på tyggefladerne alene. Der giver samme styrke med markant mere af din egen tand tilbage efter behandlingen.

Artikler

Professionel rådgivning, og inspiration