Tandlægeskræk

Rigtigt mange mennesker oplever at have tandlægeskræk. Det kan være alt fra utilpashed og en knugende fornemmelse i maven til en helt uoverstigelig angst, som tager magten fra en, og afholder en fra at få de behandlinger man godt selv ved man har brug for.

Vi har hjulpet rigtigt mange med tandlægeskræk. Det vigtigste og det første skridt er at anerkende at angsten er der og tage hensyn til den.

Årsagerne til tandlægeskræk

Rigtigt meget tandlægeskræk er opstået, fordi der netop ikke er blevet taget hensyn på et tidspunkt i den behandling, der er givet. Det er meget ofte sket i barndommen. Det kan være egentligt hårdhændet og hensynsløs behandling. Ældre patienter der er blevet slået som børn, når de sagde det gjorde ondt. Det kan også være unge mennesker, som har oplevet lange tandretningsforløb, hvor beslutninger er taget hen over hovedet på dem. Hvor de er blevet presset til at gå med metalbøjler på tænder, som har gjort dem ekstra usikre på dem selv på et sårbart tidspunkt i puberteten. Måske har de fået skæld ud, fordi tænderne ikke har været børstet godt nok – eventuelt mens klassekammerater sad i en tandlægestol ved siden af og kunne høre det hele.

Mennesker og tænder

Problemet opstår, fordi der er en manglende forståelse for at behandling handler om mere end den procedure, der skal udføres på fx en tand. Der er et menneske der har den tand. Behandlingen er ikke til for tandens skyld, men for mennesket der har tanden.

Man bliver ikke glad af at få behandlet en tand. Hvis det gør virkeligt ondt eller er superubehageligt, så er man ikke meget tilfreds og helt glad bagefter. Man bliver glad af få sine behov dækket og sine ønsker opfyldt. Det kan godt omfatte at tanden skal laves, men måske er der mere i det end bare det…

Mennesker har både følelser og en krop. Man kan ikke behandle kroppen med succes uden at tage hensyn til patientens følelser. Ikke desto mindre bliver det forsøgt igen og igen. Jo mere behandlingen minder om et hjulskift på en bil, jo mindre hensyn til følelser bliver der ofte taget af behandlerne. Det gælder desværre ofte for tandlæger. De ser tit sig selv som håndværkere, men mennesker er bare ikke et hus eller et badeværelse.

Hvad det vil sige at “tage hensyn”.

Hensyn til følelser i behandlingen er det vi kalder empati. Det handler om at leve sig ind i patientens situation, og eventuelt have medfølelse med patienten, når det er svært.

Det sker desværre stadig at børn bliver holdt i stolen i 2026. En 6-årig pige var behandlet på en privat klinik, hvor hendes forældre havde fået til opgave at holde hende i stolen, så tandlægen kunne behandle imens pigen græd og skreg under behandlingen. Det er ikke bare ulovligt (for det er det også!), det er behandling helt uden empati. Hvor var forståelsen for at den pige var angst i situationen, og at behandlingen langt overgik hvad hun havde ressourcer til at klare sig igennem? Hvor var medfølelsen med et lille barn, som har det så svært i situationen. Lever man sig ind i pigens situation, så står hun der helt alene, bare 6 år gammel med tre voksne, som har overtalt hendes forældre til at gøre noget mod hende som hun ikke vil, og nu bliver endnu mere angst for. Hun får ikke engang hjælp af sin mor. Det er virkeligt skræmmende og ubehageligt. Nu bliver det helt tydeligt, hvor forkert behandlingen er, fordi vi lever os ind i pigens situation. Forældrene var meget kede af det også bagefter, og efter to besøg på den måde flyttede de pigen til vores klinik. Det var virkeligt ubehageligt for dem også. De havde stolet på tandlægen, og tvunget sig selv til at gøre noget der stred imod deres egne følelser.

Følelserne er noget som fortæller os mennesker om noget er rigtigt eller forkert for os. Vi skal altid lytte til dem (også selvom vi måske ikke altid skal handle på dem – men det er en anden historie).

Empatien holder styr på at der bliver taget hensyn til og eventuelt hånd om den følelsesmæssige side af det at være syg og skulle have en behandling. Man forestiller sig simpelthen at man er i patientens sted og oplever situationen som patienten gør med deres forudsætninger og følelser – ikke behandlerens egne. Ægte indlevelse i patientens situation og medfølelse er patientens sikkerhed for at der ikke bliver begået overgreb, og det at give empati i behandlingen er forskellen på at sige at man vil tage hensyn og rent faktisk tage hensyn.

Tandlægeskræk er ar på sjælen

Det er klart at pigen ikke bare er glad og og opfører sig, som om hun aldrig var blevet holdt fast og behandlet imod sin vilje mens hun græd. Det er en oplevelse der gør noget ved en. Det er faktisk et overgreb at behandle patienter imod deres vilje, uanset om man holder dem i stolen mens de græder, eller man mere trykker dem tilbage i stolen og fortsætter imens man siger “vi er lige straks færdige”, hvis de siger det gør ondt under behandlingen.

Der også andre former for overgreb. Det er et overgreb at forsøge at presse patienter til behandlinger de ikke ønsker. Retten til at bestemme selv og respekten for ens uafhængighed er et generelt menneskeligt behov som både børn og voksne har. Nedgørende kommentarer eller voksenskældud, særligt imens man er i en sårbar situation som patient er former for overgreb.

Man glemmer ikke bare lige den slags oplevelser. Omvendt kan man heller ikke holde ud at holde dem i erindringen hele tiden, fordi de påvirker en meget. Når man tænker på dem, så genoplever man de samme følelser man havde i situationen. Vi har derfor fået mulighed for at fortrænge de dårlige oplevelser – aktivt skære forbindelsen over til erindringen. De er ikke væk, oplevelserne, men de ligger inaktive på bunden af psyken. De er ikke længere en del af vores “jeg”.

Prisen er er vi ikke længere har kontrol over hvad de gør ved os, når minderne reaktiveres, og det gør de hver gang tandbehandling bliver aktuelt. Oplevelserne er blevet til et tandlægeangstkompleks – eller et ar på sjælen om man vil.

Komplekser er fraspaltede dele af vores psyke. De er udløst af traumatiske oplevelser. De uden for viljens kontrol, og de har ofte deres egen minipersonlighed. Folk med tandlægeangst opfører sig helt anderledes når de er til tandlæge, end når de er på arbejde, og det er ikke fordi de selv vil at det skal være sådan – tværtimod. Nogle gange får folk helt ufrivilligt tårer i øjenene ved det første besøg når de sætter sig i tandlægestolen. Det er helt ok. Det er de gamle oplevelser der har taget fat i en. Som regel bliver det hurtigt bedre når vi taler sammen. Det er den bedste måde at starte på – med en samtale og eventuelt også gerne en undersøgelse. Mange gange er folk også bange for hvad der kan være galt, og vil gerne have overblik.

Komplekset siger nogle gange nej til ting som man selv gerne vil, og hvis man ikke overvinder det med en kraftanstrengelse og viljestyrke, så forbliver det et nej. Så er det at man ikke kommer afsted til tandlæge.

Følelse og fornuft i tandlægeskræk

Komplekser er fyldt med følelse og derfor uimodtagelige for fornuft. Tandlægeangst kan ikke bortrationaliseres eller bortforklares efter devisen “Du kan jo nok forstå at” eller “tænk dig dig om, så slemt er det jo heller ikke”. 

Følelse og fornuft er hver sin ting. De er hver deres ting, og fuldstændigt upåvirkelige af hinanden. Jo mere frustreret og ked af det man er over ikke at kunne løse en opgave i matematik, jo sværere bliver det. Kun ved at lægge følelserne væk og bruge fornuften kommer man igennem.

Alle vurderinger indeholder en følelsesmæssig del og en fornuftsmæssig del. Følelserne fortæller os om noget menneskeligt set er rigtigt eller forkert for os – fx om livet i et hus eller en lejlighed opfylder vores ønsker og dækker vores behov. Fornuften sætter os i stand til at vurdere og forudsige ydre begivenheder og forhold – fx om vi har råd til at bo i det hus eller den lejlighed. Vurderingen af om vi skal bo der eller ej, indeholder begge dele, både følelse og fornuft. En lejlighed kan være billig og praktisk, men uden den sjæl eller det miljø der gør at vi føler vi kan trives.

Der er forskel på hvordan mennesker vægter følelse og fornuft. Stereotypisk ville vi sige at kvinder ofte vægter følelse højere og mænd praktiske ting og fornuft højere. Før jeg bliver beskyldt for grov generalisering, så lad mig spørge hvor mange der har oplevet en mand købe afskårne blomster til sig selv? De køber måske planter med en rod, men at bruge penge på afskårne blomster der spreder hygge for dem selv i kortere tid, og kun giver mening på et følelsesmæssigt plan, det sker ikke ret tit. Alligevel gør kvinder det ofte.

Uanset om man er mand eller kvinde, om man vægter følelse højt eller fornuft højt, så er tandlægeangst ladet med følelse, og man kan ikke nå den angst gennem fornuften. Man kan dog hjælpe den der er angst, på samme måde som man ville hjælpe menensker der var følelsesmæssigt påvirkede i andre sammenhænge – ved at være omsorgsfuld og lade dem dele deres følelse. Hvis kæresten har slået op, så gør det ikke nogen praktisk forskel at tale med sin veninde om det, men det gør følelsen lidt bedre. Det letter på en måde at dele en sorg eller en negativ følelse med en omsorgsfuld person.

Her kommer empatien ind igen, for det er gennem empatien at følelsen kan deles og byrden kan lettes. Hvis man sætter sig ned sammen med veninden og virkeligt lytter så hjælper det hende lidt. Det hjælper hende ikke overhovedet at indtale det til en computer. Det er modtagelsen og ikke udtalelsen der betyder noget. 

Kan tandlægeskræk gå over?

Tandlægeskræk er som et sår. Det kan være dybt og blødende, eller mere overfladisk. Kommer man hos en behandler der har empati under behandlingen og ser en som det menneske man er, eller i det mindste tager en hel del hensyn. Så lukker såret måske helt eller delvist.

Ofte vil det efterlade et ar på sjælen. Et dybt sår vil altid gøre det.

Så længe behandlingen er egentligt hensynsfuld så bliver såret ikke revet op igen og igen. Nu kan behandlingen foregå med mindre angst og ubehag. Det er en virkeligt god ting, og ofte nok for den enkelte, fordi tandlægeangst jo heldigvis ikke er aktuel hvert eneste øjeblik i livet, men mest kun hvert halve år, måske. Med de rigtige forebyggende tiltag så kan sygdomsmængden nedsættes, forhåbentligt til tæt på ingenting, og så er problemet minimeret.

Jeg tror ikke som sådan at angsten kan uddrives af sjælen, fordi de begivenheder der førte til den faktisk er sket og de har selvfølgelig en virkning. Det er som en kniv der har lavet et sår. Det kan hele, hvis ikke skaden sker igen og igen, men det efterlader formentligt et ar, som vi dog kan leve med. 

Typiske mønstre i tandlægeskræk

Der er nogle mønstre som vi ofte ser i angste patienter

Angst for tab af kontrol

Meget udbredt oplevelse. Det er en ret naturlig konsekvens af at nogen har overskredet ens grænser. Det er også naturligt at man ønsker at bevare kontrollen over ting man er bange for. 

Undertiden føler føler folk decideret afmagt. De har følelse af slet ikke at kunne “gøre noget” i situationen. Det hænger ofte sammen med at angsten skyldes oplevelser i barndommen, hvor man reelt ikke kunne sige fra, fordi ingen lyttede og bare behandlede en imod ens vilje (som med den 6-årige pige der blev holdt i stolen). Den erindring reaktiveres af hvert nyt tandlægebesøg, og man bliver nærmest, som man var som barn. Det er fordi tandlægeangsten nu styrer hele psyken i stedet for ens normale “jeg”.

Det er ofte en hjælp at tandlægen medinddrager patienten mest muligt og forklarer hvad der skal ske. Man kan aftale et signal så behandleingen stopper hvis patienten giver signalet. Det kan være en hjælp at sidde op, så stolen ikke bliver lagt ned – i hvert fald ind til der er skabt tillid.

Angst for “Dommen”, for hvor dårlige tænderne er blevet

Naturlig følelse at have fordi tænderne er vigtige for os, og fordi man ikke kan overskue at skulle have en masse af det man er særligt bange for – nemlig tandbehandling.

Har man det sådan, så er det særligt vigtigt at der bliver lavet en undersøgelse ved det første besøg og en plan for behandlingen. 

Angst og skamfuldhed over at skulle vise tænder der er blevet syge til tandlægen 

Nogle oplever en angst for at skulle vise tænder som er blevet syge eller er knækket til tandlægen. De skammer sig over at være blevet ramt af sygdom. De føler de burde have gjort mere og at det er pinligt eller skamfuldt at have en eller flere tænder som nu ikke ser pæn ud.

Jeg kan med overbevisning sige at tandlæger og tandplejepersonale har set alt hvad man kan se, og derfor er svære at imponere. Samtidigt arbejde vi med disse ting hver eneste dag, og vi er helt vant til den slags problemer. Jeg har aldrig hørt en tandlæge sige til anden tandlæge: “I sidste uge var der en patient med en tand med et stort hul i”. “Ok”, ville den anden tandlæge sige, “og hvad skete der så?” Selve hullet er vores helt almindelige hverdag.

Selv hvis det ikke var sådan, så man man sige at vi lever af at reparere tænder, og selvom vi bestemt ikke ønsker noget dårligt for nogen, så er vi heller aldrig utilfredse med at nogen bærer et stykke arbejde hen til os 🙂

Vi er meget professionelle og alle kan trygt komme til os med deres problemer – uanset hvad de er.

Angst for lyde, smerte nåle mm

Nogle har en særlig angst for en konkret del af behandlingen. Det kunne være lyden af boremaskinen, angst for at det pludseligt skal gøre ondt eller angst for nåle fx.

Fordi angsten er knyttet til noget konkret er det tit muligt at håndtere den på en god måde. Man kan give en god bedøvelse til de som er angste for smerter. Man kan give lattergas imens man lægger bedøvelsen til de som er angst for nåle.

Medicin mod tandlægeangst

Vi har mulighed for at give angstdæmpende medicin som hjælper mange igennem behandling som de ellers ikke turde få. 

Vi har

Sovemedicin som virker angstdæmpende (triazolam, midazolam)

Disse piller er i familie med de piller man giver mod angst, og de virker rigtigt godt. Man bliver døsig, rolig og musklerne afslappes så man ikke spænder under behandlingen. Man føler ikke noget særligt. 

Pillerne vi bruger varer kortere tid end de egentlige angstdæmpendende piller. Det er kun en fordel. Medicinen er ude af kroppen efter ca 16 timer. Du kan ikke køre bil, og skal hentes af en ledsager. 

Piller mod eksamensangst (propranolol)

Disse piller er gode til dem som har brug for at bevare kontrol. For dem virker sovemedicinen ikke som et godt valg, fordi de netop taber kontrol. Man giver nogle gange propranolol mod eksamensangst. De tager spidsen af angsten. Du kan køre bil og tage på arbejde. De er en god hjælp for mange.

Lattergas

Lattergas er populært blandt de som følte god gavn af det som børn i skoletandplejen, hvor de ellers var meget angste. Lattergas virker både lidt smertelindrende og beroligende.

Til voksne patienter der skal have behandling mod tandlægeskræk for første gang anbefaler vi normalt pillerne. De har en bedre virkning, og det er billigere. (Lattergas er blevet dyrt fordi næsten ingen har det mere. Vi skal nok blive ved med at have det! Det er et løfte!) Lattergas kan desuden give hallucinationer, som kan være ubehagelige.

Lattergas

 

 

 

 

 

Tandlægeangst og kontroltab